Økonomien med et kronisk sygt barn
Kend dine rettigheder
For de fleste familier er det at have et kroniske sygt barn nyt og uoverskueligt territorium. Der kan være mange ekstra omkostninger forbundet med sygdommen: (merudgifter) til medicin, bleer, særlig ernæring, hjælpemidler som stomiposer og måske nedgang i indtægt (tabt arbejdsfortjeneste) ved indlæggelser og lægetjek i forbindelse med den kroniske sygdom.
Udover det følelsesmæssige pres kan en presset økonomi grundet disse merudgifter og nedgang i indtægt gøre det til en uoverskuelig opgave at få hverdagen til at fungere. Men heldigvis er der hjælp at hente, når I er familie med et kronisk sygt barn.
I Danmark er der to paragraffer, du skal kende til, når du har et kronisk sygt barn – paragraf 41 (merudgifter) og 42 (tabt arbejdsfortjeneste). Og nedenfor kan du læse om de to paragraffer og finde links til, hvor du finder mere information.
Husk, at der på hospitalet er socialrådgivere tilknyttet, der kan hjælpe jer med den første ansøgning og informere om, hvilke rettigheder I har. Spørg sygeplejerskerne om kontakt til socialrådgiverne, hvis de ikke selv nævner det.
§ 41 – Tilskud til merudgifter
Denne paragraf har til formål sikre samme vilkår for familier med børn med handicap (fx kronisk sygdom). I kan derfor få økonomisk støtte til de merudgifter, der er relateret til den kroniske sygdom. Det kan være tilskud til ekstra forbrug af bleer, medicin eller vitaminer sygdommen kræver, kørsel osv.
Hvordan foregår det?
Du laver en beregning på jeres merudgifter. I skal selv betale udgifterne, der vil være, hvis barnet ikke havde været syg. Og i skal selv lægge ud for merudgifterne.
Eksempel: Får I tilskud til bleer, dækker tilskuddet merudgiften til ble-forbruget, der ligger ud over, hvad et “normalt” barn vil bruge i aldersgruppen.
OBS! Der kan være forskel fra kommune til kommune, hvilke merudgfiter de giver tilskud til.
https://ccf.dk/upload/File/Information/Informationshafter/CCF%20Vores%20Barn.pdf
§ 42 – Tabt arbejdsfortjenste
§ 42 har til formål at dække den tabte arbejdsfortjeneste (TAF), der kan opstå, når du skal passe dit kronisk syge barn.
Der er en grænse for, hvor meget du kan få i TAF. Ydelsen fastsættes på baggrund af din bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 31.249 kr. om måneden (2019) ved en fuldt TAF – altså i det scenarie, hvor du går hjemme med dit barn på fuld tid fra dit job og har en bruttoindtægt på 33.000 kr. om måneden, vil du max kunne få 31.249 kr. Tjener du 28.000 kr., så vil du få 28.000 kr. i TAF.
Hvem bestemmer om jeg kan få TAF?
Det er kommunen, der udbetaler TAF, og de vurderer på baggrund af lægernes anbefalinger, hvorvidt du kan få TAF.
Når det kommer til HS, kan det være, at lægerne anbefaler, at barnet passes hjemme i en vis periode, når det er helt lille, for at undgå indlæggelser, der stammer fra smitte, som barnet ville være udsat for ved pasning uden for hjemmet. Det kan også være i forbindelse med langvarige eller mange indlæggelser.
I følge DUKH kan man kan godt dele TAF, men vi vil anbefale, at I altid rådfører jer med sagsbehandleren og eventuelt søger råd hos andre på TAF i facebookgruppen Forældre på Tabt Arbejdsfortjeneste.